Øget brug af sociale medier i karriererådgivning

Image: Shutterstock.com

I de seneste år har sociale medier efterhånden vundet solidt fodfæste inden for karriererådgivning og er blevet en del af daglig praksis for mange uddannelsesvejledere. Blandt fagfolk som helhed er der dog stadig usikkerhed om, hvordan sociale medier bedst inddrages og bruges i dagligdags aktiviteter og kommunikation.

For mange er sociale medier ganske enkelt en samling af online værktøjer, der gør det muligt at dele information, kommunikere og socialisere. I bredere forstand kan sociale medier defineres som en metodik, hvor individer og grupper opbygger en fælles forståelse og betydning baseret på indhold, fællesskaber og Web 2,0-teknologi. Sociale medier skaber nye muligheder for uddannelsesvejledere, men det stiller også krav til nye kompetencer. 

Fra at levere informationer til karriereplanlægning i fællesskab

Forskning i uddannelsesvejledernes erfaringer – bl.a. på skolerne – giver et øjebliksbillede af, hvordan sociale medier aktuelt bruges i karriererådgivningen.

Set oppefra

Typisk – og mest restriktivt – bruges sociale medier i karriereplanlægningen blot til at fremskaffe information. Med sociale medier kan uddannelsesvejledere effektivt levere og formidle information til et stort antal mennesker på kort tid. Imidlertid giver brugen af sociale medier som informationskilde i faglige sammenhænge – herunder skoleundervisningen – anledning til overvejelser blandt visse fagfolk. De understreger, at aktiv og sikker deltagelse på sociale medier kræver ganske udviklede færdigheder og evner til at søge, udvælge og evaluere komplekst onlineindhold. Inden for karrierevejledning betyder det et større fokus på at guide unge i brugen af information, og hvordan de kan vurdere pålideligheden og gyldigheden af givne oplysninger og de forskellige kilder hertil for at kunne tilpasse dem til livslang karriereplanlægning.

Det andet (og vigtigere) formål er at bruge sociale medier til én-til-én kommunikation. Muligheden for at dele tekster, video og lyd i realtid har skabt mange nye muligheder for interaktion og samarbejde, når det gælder unge menneskers behov. I denne forbindelse kan de sociale medier ses som et funktionelt og let tilgængeligt alternativ til ansigt-til-ansigt karrierevejledning, der giver unge mulighed for anonymt at udveksle deres tanker og spørgsmål. Da kommunikation på de sociale medier typisk foregår skriftligt, er evnen til at kunne skrive online ganske vigtig. 

Det tredje og endnu mere vidtrækkende formål med udnyttelsen af sociale medier er at udvide det til et interaktivt arbejdsområde. I dette tilfælde anskues sociale medier ikke længere som et alternativt værktøj, men derimod som et arbejdsområde, der er en integreret del af karrierevejledningen. Når man interagerer og skaber information og resultater med andre, er evnen til at drøfte forholdene online afgørende. 

Det fjerde og mest vidtrækkende formål med at bruge sociale medier er til fælles karriereplanlægning, hvor fælles ekspertise og meningsfuld formulering af karrierespørgsmål foregår blandt medlemmer af et givet online fællesskab. Evnen til at skabe et pålideligt og ægte selvbillede i et fællesskab, hvor spørgsmålene drøftes åbent, kræver en bevidst, effektivt styret og overvåget online tilstedeværelse.

Kompetence i sociale medier i karriererådgivning

Færdigheder og kompetencer på dette område betragtes ofte som sekundære og udvikles derfor mangelfuldt i undervisningen. Der er derfor et presserende behov for at opdatere karriereplanlæggeres viden under deres uddannelsen og senere at kunne supportere dem i deres forståelse af værktøjerne i de forskellige sociale medier og de innovative måder, hvorpå disse værktøjer kan integreres i eksisterende praksis. Det er også vigtigt, at de digitale kompetencer, som de unge har brug for for at tilgå, bruge og udnytte disse services, bliver udviklet.

Sociale medier udfordrer de traditionelle interaktioner og relationer mellem vejlederne og de unge. Styringen går fra at være "ekspertbaseret" til en blanding af ekspert- og socialt konstrueret viden. På den måde kan sociale medier spille en væsentlig rolle i ændring af karriererådgivningspraksis, så den bedre når ud til unge, der har brug for hjælp til at udforske karrieremuligheder og -beslutninger. Udfordringen for karriereplanlæggere er at afgøre, hvordan man bedst bruger disse teknologier.

Få mere at vide

I Danmark tilbyder eGuidance unge vejledning om deres uddannelsesmæssige valg via telefon, mail, webinarer og chat. Rådgivningen er anonym og er tilgængelig 68 timer om ugen. På eGuidance Facebookside kan unge udveksle deres tanker og erfaringer om uddannelsesvalg med andre. 

I Finland indgår brug af ikt som et obligatorisk element i karriereundervisningen og hver elev, der afslutter grundforløbet, skal introduceres til den eksisterende, online nationale karriereinformation og -tjenester. Målet er at hjælpe eleverne til at anvende disse services også efter deres eksamen som en del af et livslangt læringsperspektiv.

Forfattere: Jaana Kettunen er forsker på Det Finske Institut for Uddannelsesforskning ved Jyväskylä Universitet, Finland. I sit arbejde har hun haft fokus på design og pædagogisk anvendelse af ikt i lærings- og arbejdsmiljøer. Aktuelt omhandler hendes forskning sociale medier i karrierevejledning.