Erfaringer om historieundervisning fra tidligere krige i Europa

Image: PhotoBank / Adobe Stock

I perioder med konflikter, som f.eks. krigen i Ukraine, tages spørgsmålet om historiske fortællinger op til fornyet granskning. Denne vejledning undersøger, hvordan historielærere kan håndtere stridigheder og forskelle, så faget bliver meningsfuldt for alle elever.

I 1954, i eftervirkningerne fra anden verdenskrig, opfordrede den europæiske kulturkonvention sine medlemmer til at skabe samhørighed ved at studere hinandens kultur, sprog og historie.

I dag, et trekvart århundrede senere, er historieundervisning stadig en udfordring for undervisere, hvis nationale læseplaner hovedsageligt afspejler ‘stolthed og smerte, og hvor nationale lidelser og stolthed fremhæves, mens den skade, der er forvoldt andre, nedtones eller slet ikke nævnes’ (van der Leeuw). Samtidig er der en øget forståelse for, hvordan faget bør udvikles og trives i – og fremme – mangfoldige og demokratiske samfund.

Nogle vigtige begreber i denne sammenhæng er historisk empati, multiperspektivitet, pluralistiske identiteter og samskabelse.

1. Historisk empati

Selvom navnet måske virker misvisende, drejer historisk empati sig ikke så meget om en emotionel handling, men snarere om en analytisk handling. Det vil sige ‘at have hele strukturer af idéer i tankerne, som ikke er ens egne, og som man kan være dybt uenig i’ (Ashby og Lee). Det hjælper bl.a. eleverne til at udvikle undersøgelsesfærdigheder, god dømmekraft og bevidsthed om uenighed.

Som et praktisk eksempel kan vi se på et studie fra 2014 foretaget af Endacott, hvor han underviste elever om Harry Trumans anvendelse af atombomben i 1945. Efter at have præsenteret eleverne for førstehåndsfortællinger og andre materialer, stillede han spørgsmål som f.eks.: Mente alle på dette tidspunkt det samme, eller var der personer og grupper, der mente noget andet? og Hvad fortæller denne kilde dig om den historiske persons principper, overbevisninger, værdier eller holdninger? Som studiet skred frem, blev eleverne mere analytiske i forhold til Trumans valg.

2. Multiperspektivitet

Multiperspektivitet er den opfattelse, at vi ikke skal forvente at finde en enkelt historisk sandhed, men derimod adskillige synspunkter og fortolkninger af fortiden fra forskellige kilder. Eleverne skal naturligvis gøres opmærksom på, at ikke alle disse er lige pålidelige og ikke bør tages for gode vare, ved at anvende teknikker til at tjekke og afkræfte fakta.

Europarådets bilaterale historieundervisningsprojekt på Cypern foreslår en relevant aktivitet, hvor eleverne bliver bedt om at lave baggrundsresearch til en hypotetisk film. I et af trinene skal de beslutte, hvordan de skal vise Søslaget ved Lepanto i 1571, og på den måde se, hvordan beretningen kan ændre sig afhængigt af perspektivet: for eksempel set med det spanske kongehus’ øjne eller sultanens rådgivers øjne.

3. Identiteter

Det kan være en udfordring at bruge historieundervisningen til at udvikle nationale identiteter og EU-identiteter på samme tid. Der er imidlertid en voksende bevidsthed om, at mennesker har flere, sameksisterende identiteter.

Dette kan spores tilbage til den såkaldte kulturelle ”hybriditet” eller ”sammenfiltring” af kulturer (Stockhammer). Forskellige aspekter af kulturer kan smelte sammen eller flettes sammen på grund af løbende sociale skift, bevægelse og aktivitet og på grund af større forandringer som naturkatastrofer, kolonisering, invasioner og teknologisk eller militær udvikling.

Hvis man bruger pluralistiske ”identiteter” med eleverne, kan det være med til at fremme forståelsen.

4. Samskabelse af mening

Historiens konstruktivistiske karakter gør det også muligt for mennesker at samskabe mening. Nogle eksempler på god praksis er:

Samskabelse kan også hjælpe lærere med at inddrage forældre, flytte grænser og berøre mere kontroversielle emner, som de ellers ville undgå.


Denne vejledning er baseret på:

Andre ressourcer:

https://www.schooleducationgateway.eu/da/pub/resources/publications/inclusion-of-young-refugees-.htm

https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/cd9faea8-ba77-11ea-811c-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-search

https://www.coe.int/en/web/campaign-free-to-speak-safe-to-learn/-/quality-history-education-in-the-21st-century-principles-and-guidelines-2018-

https://www.coe.int/en/web/reference-framework-of-competences-for-democratic-culture/home

https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/cd9faea8-ba77-11ea-811c-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-search

https://padlet.com/EuroClio_Secretariat/13ck4n4khw4voyxq