eTwinning: det fællesskab for skoler i Europa

eTwinning er fællesskabet for skoler i Europa. Læs mere om eTwinning og hvordan du tilmelder dig!

eTwinning er fællesskabet for skoler i Europa. eTwinning tilbyder en platform for medarbejdere (lærere, skoleinspektører, bibliotekarer osv.), på skolerne i et af de europæiske lande, hvor de kan kommunikere, samarbejde, udvikle projekter, dele, kort sagt, mærke og være en del af det mest spændende læringsfællesskab i Europa.

eTwinning fremmer skolesamarbejde i Europa ved brug af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og ved at tilvejebringe støtte, værktøjer og serviceydelser til skoler. eTwinning giver endvidere mulighed for gratis og online professionel udvikling for undervisere.

Siden 2005 har eTwinning været en ramme for tusindvis af medarbejdere på skoler, der i dag (november 2016) tæller over 400.000 aktive medlemmer og over 50.000 igangværende projekter! 

eTwinning støttes af Erasmus+, Europa-kommissionens Program for Undervisning, Erhvervsuddannelse, Ungdom og Sport. eTwinning koordineres af den centrale supporttjeneste, der drives af European Schoolnet og støttes på nationalt plan af 37 nationale supporttjenester.

Samarbejdsbaserede online projekter

Kernen i eTwinning er samarbejdsprojekter, der gennemføres mellem mindst to skoler. Projekterne kan have et hvilket som helst emne, men de skal have en god balance mellem anvendelse af it og aktiviteter i klasseværelset og skal helst passe ind i de nationale læseplaner for de skoler, der deltager i projektet. Forbilledlige projekter tildeles nationale og europæiske kvalitetsmærker, eller modtager den endelige anerkendelse ved at blive en af eTwinning-prisvinderne.

Læs i den seneste evalueringsrapport, hvordan eTwinning har influeret på elevernes læring.

Faglig udvikling

eTwinning tilbyder en række online faglige udviklingsmuligheder på europæisk plan for alle medlemmer af fællesskabet. Både erfarne eTwinners og nye medlemmer – alle får mulighed for at udvikle sig fagligt i eTwinning.

For eksempel er Learning Events meget populære, intensive, online events, der løber over 10-15 dage og omfatter en række områder. De ledes af en ekspert og omfatter aktivt arbejde og diskussioner blandt lærerne.

Evalueringsrapporten fra 2015 fandt, at eTwinning havde forbedret tværfaglige kompetencer hos 91 % af respondenterne og 89 % af lærerne rapporterede, at deres sprogkundskaber til undervisningsbrug og projektorienterede undervisningsfærdigheder blev forbedret gennem eTwinning.

eTwinnings værktøjer

Mange online værktøjer letter arbejdet for eTwinners. Begynd med at udforske den offentlige eTwinning-portal og læs nyheder og projekteksempler på eTwinning-netværket. Der kan du også tilmelde dig, hvis du ikke har en konto endnu. Når du har en konto, kan du registrere dig på eTwinning Live, mødestedet for eTwinners: Her kan du deltage eller oprette events, udvikle projekter, deltage eller oprette grupper til udveksling af oplysninger og bedste praksis om forskellige emner; deltage i fora og derefter deltage i kurserne, der vil forbedre din faglige udvikling. 

Når du bliver involveret i et projekt, får du adgang til TwinSpace, et sikkert onlineværktøj, hvor projektets parter arbejder sammen om den vellykkede gennemførelse af deres projekt. 

Hvordan kommer jeg igang? eTwinning Selvundervisningsmaterialer

Uanset om du er et nyt eller erfarent medlem af eTwinning, er undervisningsmaterialerne noget for dig! Materialerne er oprettet for at støtte progressionen blandt eTwinners og at motivere dem til at gå dybere ind i forskellige områder, herunder basisemner, kommunikation, samarbejde, netværk og kvalitet.

Materialerne er åbne for alle, men progressionsquizzerne er kun åbne for registrerede brugere. Quizzerne er knyttet til medlemmernes profil og progressionsbjælke.

Tag skridtet og træd ind i en verden af skolesamarbejde i Europa i dag! Påvirk dine elever på de mest positive måder og interagér med dem på måder, du aldrig før har forestillet dig.