1.3. Skoleledelse
Effektive skoleledere fremmer samarbejdsorienterede kulturer. Skoler har brug for engagerede, værdiorienterede, kompetente og stærkt motiverede skoleledere, der kan anspore til eftertanke og fremme dialog og samarbejde mellem alle skolens aktører og med andre interesserede parter. De sikrer, at der skabes et miljø, der støtter og inspirerer lærere, hvor lærere anspores til at lære fra kolleger og tage sig tid til feedback, eftertanke og netværksaktiviteter i og mellem skoler. De spiller også en meget vigtig rolle i at skabe muligheder for praksisorienteret lærergrunduddannelse og forskningsbaseret løbende faglig udvikling.
Skolelederne skal have evne til at dele autoritet ved at fordele ledelsesroller internt i skolen. I en model med delegerende ledelse tilskyndes lærere og andre ansatte, elever, samt forældre og familier til at påtage sig førende roller inden for et specielt fagområde for at påtage sig ansvar og hver for sig eller som en del af en gruppe at tage initiativ. Der skabes muligheder for mere fleksible arbejdsrelationer. Det kan nødvendiggøre, at der udvikles institutionelle strukturer: oprettelse af nye procedurer og arbejdsordninger (f.eks. formelle og uformelle udvalg, teams, arbejdsgrupper, osv.) tilrettelæggelse af tid og tildeling af ressourcer for at muliggøre samarbejdsbaseret arbejde og afprøvning af nye idéer, osv.
Vellykkede initiativer i medlemsstaterne viser samarbejdsorienterede ledelsesstrukturer. Det kan f.eks. indebære at give visse af skolens medarbejdere roller som mellemledere/koordinatorer og at tillade fleksibilitet med hensyn til dannelsen af undervisningsteams. Tidligere initiativer har ligeledes vist, at det er vigtigt at have det rigtige valg af støttepersonale (eksperter, mentorer, coaches), der kan styre forandringsprocessen og støtte skoleledere og lærere i det nødvendige omfang.
Ved indførelse af en ny skolekultur er der nogle udfordringer, der skal tages hensyn til vedrørende personalestyringen. Der kan f.eks. være tale om at overbevise skolens personale om fordelene ved samarbejde, skabe diverse teams bestående af lærere og andre ansatte, og sikre at samarbejdet er holdbart.
Læs også:
Europa-Kommissionen, Strengthening teaching in Europe: New evidence from teachers compiled by Eurydice and CRELL, June 2015, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2015.
European Policy Network on School Leadership (EPNoSL): onlineplatform med caseundersøgelser om god praksis inden for skoleledelsespolitik i Europa
OECD (2014), “Chapter 3: School Leadership” in The OECD Teaching and Learning International Survey (TALIS) – 2013 Results, OECD, Paris, 2014, pp. 55-83.
Vis mere