2.4. Lærernes trivsel

"På skuldrene af kæmper: Vellykkede undervisningsprojekter til socialt inkluderende uddannelse" er et frivilligt efteruddannelsesprogram til lærere.
De fleste deltagere er lærere fra førskoleundervisning samt grundskolen fra provinsen Valencia. Programmet er også åbent for andre interessenter i læringsfællesskabet, herunder forældre, administratorer og personale, universitetsstuderende, psykologer m.fl. Det er beskrevet som et "rum til uddannelsesdialog", hvor deltagerne læser og reflekterer over vigtige sociale og uddannelsesmæssige spørgsmål med henvisning til international teoretisk og videnskabelig konsensus samt bidrag.

ENTREE-projektet sigter mod at give unge europæiske lærere mulighed for at forbedre deres modstandsdygtighed over for de stigende krav som følge af et skolemiljø i konstant forandring. Det blev lanceret i 2014 og omfatter forskellige læringsmuligheder og værktøjer for lærere, både online og direkte. Det understøttes af et team af internationale eksperter fra fem europæiske lande (CZ, DE, IE, MT, PT) og Australien. ENTREE-projektet beskriver lærernes modstandsdygtighed som "processen med, evnen til eller resultatet af positiv tilpasning og løbende fagligt engagement og vækst i lyset af udfordrende omstændigheder". Lærerne får hjælp til at trække på personlige, faglige og sociale ressourcer for at "komme tilbage med fornyet kraft" og trives fagligt og personligt og opleve jobtilfredshed, positiv selvtillid, personlig trivsel og et vedvarende engagement i lærergerningen.

I lyset af at psykiske problemer er tiltaget blandt unge mennesker på globalt plan, er UPRIGHT et projekt, der viderebringer de nødvendige færdigheder i god fysisk og mental sundhed. Det er under gennemførelse i skoler, og blandt unge og deres familier og alle skolens medarbejdere på de deltagende skoler involveres.

Fuoriklasser (Italien) er en integreret interventionsmodel i forhold til skolefrafald rettet mod elever, lærere og familier. Modellen indeholder aktiviteter, der supporterer motivation til at lære og studere med henblik på at sikre den fulde implementering af retten til undervisning, som beskrevet i FNs Børnerettighedskonvention,

Formålet med rapporten Nordic Projects to Combat School Dropout er at forbedre og inspirere til nye initiativer rettet mod unge og skabe berigende kontakt mellem aktører og organisationer i Norden.
Nordic Web Resource on Dropout from Upper Secondary Education var et projekt, der blev bestilt af Nordisk Ministerråd, og som blev gennemført af Nordens Velfærdscenter mellem 2012 og 2015. Formålet med projektet var at samle gode eksempler på initiativer, der havde til formål at øge andelen af unge mennesker i Norden, som fuldfører ungdomsuddannelser.
På den nordiske webportal blev der fremlagt et stort antal udvalgte projekter fra de nordiske lande. Initiativerne blev evalueret eksternt, og de viste positive resultater. Nogle aktiviteter blev udvalgt specifikt på grund af deres innovative karakter eller værdi som kilde til inspiration.
På trods af bureaukratiske og kulturelle forskelle mellem de nordiske lande, var status for unge i fare for skolefrafald, forbavsende ens. Forskellene var nogle gange større mellem kommuner og skoler end landene imellem. Ved at lære om vellykkede initiativer i de nordiske lande er det muligt at finde inspiration og værktøjer til at forbedre arbejdet med at hjælpe alle unge til at afslutte en ungdomsuddannelse.
I denne publikation beskrives ti projekter, der blev fremlagt på den nordiske webportal for god praksis. Nogle af projekterne er afsluttet, mens andre fortsætter. Nogle aktiviteter er blevet indarbejdet i det almindelige arbejde.

Rettighedsrespekterende skoler (RRS) er en tilgang, der forvaltes af UNICEF/Det Forenede Kongerige, og som integrerer FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) som en helhedsskoletilgang til uddannelse i børns rettigheder. Det overordnede mål med strategien er at skabe en demokratisk, inklusiv og tryg skolekultur, hvor der sikres respekt for alle aktører i skolesamfundet. UNICEF's værktøjssæt for uddannelse i børns rettigheder (CRE) giver vejledning om, hvordan en skole bliver en rettighedsrespekterende skole. Skolerne tilpasser RRS-tilgangen til deres situation. Tilgangen indvirker på forholdet mellem hver aktør i skolemiljøet og finder anvendelse på enhver skolesammenhæng. Den ramme, der er skitseret i RRS-værktøjssættet, har til formål at tilvejebringe et centralt organisationsprincip for hele skolen og dermed for familierne og det samfund, hvor skolen er beliggende. Der er tre udviklingsfaser. Anden og tredje fase (niveau 1 og 2) ligner hinanden. Målet er at gennemføre den handlingsplan, der er blevet udviklet i fasen med anerkendelse af engagement, med henblik på at nå de fire standarder, der kræves for at blive anerkendt som rettighedsrespekterende skoler: 1. Rettighedsrespekterende værdier understøtter lederskab og styring 2. Hele skolesamfundet lærer om konventionen om barnets rettigheder 3. Skolen har en rettighedsrespekterende etik 4. Børnene sættes i stand til at blive aktive medborgere og lærende.

The ‘Complex Instruction Programme’ (CIP) provides equal chances for children from different social backgrounds. The method seeks to change children roles and responsibilities in active learning. CIP is based on four principles: (1) education involves a varied level of non-routine, open-end tasks to mobilise students of different abilities; (2) responsibility is shared, learners are responsible for their personal work while the group is responsible for individual achievements; (3) work is evaluated against set norms and roles; (4) hierarchy within the group - the status of the students is mobile. In addition, the school uses other innovative practices, such as a reading programme for the elementary grades where students regularly read aloud to each other in pairs, and then exchange their thoughts, and the ‘learning between generations’ programme where children draw their family trees and label each member with a special skill they have.

In 2011/2012, the Dutch School Inspectorate concluded that student results in the Tjotter school were too low. The school used to have a negative pedagogical climate, and suffered from a loss of trust between school and parents. Eventually, the school staff lost confidence in the former school leader and requested the school board to appoint a new leader. With an arrival of the current school leader four years ago, innovative processes started. A common view of education and teacher mutual learning was established, in addition to the culture of continuous improvement.

Key interventions:

• improvement of teachers’ pedagogical and didactical skills: team schooling with subsequent follow up and monitoring within the learning community of teachers, individual coaching and change of personnel
• creating student portfolios to make students the owners of their learning process while students were also encouraged to participate in its formation
• other approaches being used at school: positive behaviour support; encouraging student participation and (direct) feedback on student’s results; ‘Teach like a Champion’; and HGW (Action Oriented Approach) for student differentiation.