Om elever klarer sig godt i skolen eller står i risiko for at forlade skolesystemet for tidligt, afhænger i stort omfang af deres socioøkonomiske status. Virkningerne af socioøkonomisk status ses tydeligt i alle europæiske uddannelsessystemer. Børn fra lavere socioøkonomiske baggrunde har mindre sandsynlighed for at deltage i og få gavn af førskoleundervisning og børnepasning end børn fra mere privilegerede baggrunde. Den ugunstige udgangsposition kan forværres yderligere igennem alle skoleårene, såfremt der ikke sættes ind med yderligere støtte for at hjælpe børn med at lukke de uddannelsesmæssige “huller”. Lige deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet anses imidlertid for at høre til de mest effektive metoder til bekæmpelse af socioøkonomiske uligheder i uddannelsesniveauet.
Shutterstock.com
Resultaterne fra OECD’s PISA-undersøgelse viser utvetydigt, at forældres socioøkonomiske baggrund er en afgørende faktor for deres resultater i grundlæggende matematik og sprogkundskaber. F.eks. befinder størstedelen af elever under minimumsstandarden for færdigheder i matematik sig i nederste fjerdedel af det socioøkonomiske indeks.
Virkningen af socioøkonomisk status, familiebaggrund og hjemmets indlæringsmiljø varer ved fra en generation til den næste. En stærk indflydelse mellem generationerne på uddannelsesniveauet kan ses som udtryk for uddannelsessystemets manglende evne til at udnytte mulighederne fuldt ud for alle elever. I den forbindelse er familielæring en måde at ændre denne langvarige sammenhæng på.
Strategier til at tackle præstationsgabet kan omfatte en række foranstaltninger, f.eks. afskaffelse af socioøkonomisk segregering mellem og i skoler, udsættelse af niveaudeling i skolerne, udvidelse af læringsmuligheder i og uden for skolen, og tilskyndelse og støtte til forældres involvering fra de tidligste faser af uddannelsen.
Et første skridt mod at sikre lige adgang og mulighed for læring er at give disse elever materiel og/eller finansiel støtte til regelmæssigt at møde op i skolen, herunder: gratis transport, bøger, bolig eller stipendier og mulighed for børnepasning til teenagemødre. Gratis måltider, også uden for skolernes almindelige madordninger, kombineret med yderligere læringsaktiviteter, kan også give den rette støtte til børn fra en lav socioøkonomisk baggrund.
Læs også:
Europa-Kommissionen, Rapporten om uddannelsesovervågning 2015, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.
Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, Reading Literacy in EU Countries: Evidence from PIRLS, JRC Scientific and Policy Reports, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2013.
Heckman, J.J., ‘Invest in early childhood development: Reduce deficits, strengthen the economy’, The Heckman Equation, National Institute for Early Childhood Education Research, New Brunswick, NJ, 2012.
Lavrijsen, J. and Nicais, I., Educational tracking, inequality and performance. New evidence using differences-in-differences, VFO-SSL, Leuven, 2014.
OECD, Low-Performing Students: Why They Fall Behind and How to Help Them Succeed, OECD, Paris, 2016.
OECD, Equations and Inequalities, Making Mathematics Accessible to All, OECD, Paris, 2016.
OECD, Starting Strong IV: Monitoring Quality in Early Childhood Education and Care, OECD, Paris, 2015.
OECD, PISA 2012 Results: Excellence through Equity, Giving Every Student the Chance to Succeed, Volume II, OECD, Paris, 2013 .
OECD, Equity and Quality in Education: Supporting Disadvantaged Students and Schools, OECD, Paris, 2012.