3.10. Målrettet støtte Særlige uddannelsesbehov og indlæringsvanskeligheder
Relevant forskning og EU-politik fremhæver inkluderende undervisning som et af de vigtigste uddannelsesmæssige krav til forbedring af kvalitet og lighed i uddannelse. I henhold til artikel 24 i FN-konventionen om handicappedes rettigheder giver inkluderende uddannelse de bedste muligheder for elever med handicap. For at understøtte handicappedes rettigheder bliver landene nødt til at skifte fra medicinske modeller, som definerer handicap som nedsatte evner, til sociale modeller, der lægger vægten på betydningen af at sikre muligheder for inklusion.
Shutterstock.com
Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning ser inkluderende undervisning som en systemisk tilgang til at levere uddannelse af høj kvalitet i almindelige skoler, der effektivt opfylder de faglige og sociale læringsbehov hos alle elever i skolens lokale samfund. Inklusionsprocessen bør derfor være fokuseret på at opbygge de almindelige skolers evne til at tage højde for elevernes mangfoldighed, i stedet for at give yderligere ressourcer til at opfylde behovene hos udvalgte (og mærkede) grupper.
Effektiv støtte til elever med handicap og indlæringsvanskeligheder vil afhænge af en komplet skoletilgang, herunder: et klart fokus på læring for alle anerkendelse af de forskellige typer resultater (ikke kun akademisk succes) en effektiv og distribueret skoleledelse samarbejde mellem skoler og det lokale samfund og elevernes og deres familiers deltagelse i beslutninger om deres egen læring.
Af vellykkede uddannelsesmæssige metoder for elever med handicap og indlæringsvanskeligheder kan nævnes:
- ekstra undervisningstid og lærerstøtte - små grupper/individuel coaching og gruppeundervisning (kombination af en faglærer og en lærer, der har ekspertise i specialundervisning): forlængelse af skoledagen eller skoleåret, og interaktive grupper for at fremme støtten i den almindelige klasseundervisning
- brugen af fleksible og heterogene elevgrupperinger, fleksibilitet med hensyn til den tid, der bruges på almindelig klasseundervisning fleksibilitet i tilrettelæggelsen af miljøet i klasseværelset, og fremme af stigende og mere diversificerede interaktioner mellem forskellige typer af elever
- struktureret undervisningbruges også til at udnytte tiden bedre og sikre, at alle elever forstår, hvad der forventes af dem (særlig effektivt, når det anvendes med elever med infantil autisme)
- yderligere støtte, f.eks. coaching ieffektive studiefærdigheder, eller skabelse af muligheder for mere aktiv læring (f.eks. kollaborativ problemløsning). Især har kooperativ læring og gensidig støtte vist sig at gavne alle elever. Brugen af IKT i undervisningen er også blevet brugt til at øge elevens engagement.
- Forebyggelse af alle typer af vold mod og/eller forskelsbehandling af elever med handicap, med en lokalsamfundsbaseret model for konfliktforebyggelse i skolen. Forebyggende faciliteter, diagnostiske centre for og psykologisk rådgivning bør være tilgængelig for alle elever, hvor det er muligt.
Læs også:
Ainscow, M., Special Needs in the Classroom: A Teacher Education Guide, UNESCO Publishing, Paris, 2004.
Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Organisation of Provision to Support Inclusive Education: Literature Review, Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov,, Bruxelles, 2013
Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning og dets projekter
Flecha, R., Successful Educational Action for Inclusion and Social Cohesion in Europe, Springer, Dordrecht-Heidelberg-London New York , 2015.
Molina, S. and Rios, O., ‘Including students with disabilities in Learning Communities’, Psychology, Society, & Education, Vol. 2, No. 1) 2010, pp. 1-11.
Vis mere