3.9. Flygtninge, migranter og Roma

^{Shutterstock.com}

Selv om oplysninger om udenlandsk fødte elever skal fortolkes med forsigtighed, da der kun foreligger få oplysninger i visse EU-medlemsstater, har mennesker født i udlandet en dobbelt så stor risiko for at forlade uddannelsessystemet tidligt sammenlignet med indfødte personer. Den sociale og økonomiske status er for en stor dels vedkommende en årsag til dette handicap, men også problemer specifikt i forbindelse med indvandring og status som etnisk minoritet er vigtige. Indvandrerelever, der ankommer midt eller sidst i det obligatoriske skoleforløb, kræver størst opmærksomhed.

Selv om uddannelsesbehovene hos unge elever i forskellige etniske minoritets- eller indvandrergrupper kan være forskellige og meget kontekstspecifikke, kræver den højere risiko for underpræstation og skolefrafald vedvarende og målrettet støtte. Der anbefales en helhedsorienteret tilgang med en blanding af støtteforanstaltninger kombineret med og tilpasset den pågældende gruppes specifikke behov. Disse foranstaltninger bør omfatte:

• Faglig støtte med henblik på at støtte elever med at forblive i skolen længere og opnå høje præstationer. Støtten kan omfatteen indledende vurdering af uddannelsesmæssig baggrund og behov; inklusion i generelle klasser; overvågning af elevernes udvikling og potentielle indlæringsvanskeligheder; stærk støtte på elevens modersmål og undervisningssproget; mekanismer til at støtte overgangen mellem modtagelses- og almindelige klasser og forskellige uddannelsesniveauer, osv.
• Social og psykologisk støtte, f.eks.: til at overvinde problemer og udfordringer, der har sammenhæng med elevens indvandrings- eller integrationserfaringer eller andre personlige problemer.
• Forældre- og samfundsinddragelse:til at tilskynde til forældrenes deltagelse gennem frivillige hjælpelærere, der kan fungere som forbindelsespersoner og fremme stærkere partnerskaber mellem hjemmet og skolemiljøet; deling af god praksis blandt skoler om forbedring af forældre- og samfundsinddragelse; og, levering af detaljerede oplysninger om skolesystemet og læringsmuligheder, anerkendelse og medtagelse af en vidensbase i lokalsamfundet.
• Interkulturel uddannelse:  skoleklima, der er udtryk for en positiv påskønnelse i forhold til elevens kulturelle baggrund som indvandrer og etnisk minoritet og letter kommunikation blandt elever gennem tosprogede koordinatorer og interkulturelle rådgivere.

For mange elever med en indvandrerbaggrund kan det også være nødvendigt med målrettet sprogstøtte. 

Der udpeges ofte kulturelle (mangfoldigheds)mæglere, der skal etablere forbindelser mellem skolen og deres egne indvandrer- eller romasamfund med det formål at opbygge tillid og et tættere forhold mellem skolen og elevens familier. Dette er med til at inddrage lærerne i deres undervisning, og sikre relevant støtte fra forældre, skole og andre lokale tjenester. andre supplerende modeller bevæger sig fra en mægler- til lokalsamfundsbaseret tilgang. Inddragelse af familien i deres børns undervisning er afgørende for at gøre læring mere relevant og for at sikre, at skolerne drages til ansvar for at levere relevant og meningsfuld uddannelse af høj kvalitet.

Læs også:

Europarådet, The situation of Roma School Mediators and Assistants in Europe, Strasbourg: CE, Strasbourg, 2006

Europa-Kommissionen, Rapporten om uddannelsesovervågning 2015, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Europa-Kommissionen, Study on educational support for newly arrived migrant children, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2013

European Policy Network on the education of children and young people with a migrant background, SIRIUS, online platform.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Uddannelse: The situation of Roma in 11 EU Member States, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2014.

OECD, Closing the Gap for Immigrant Students: Policies, Practice and Performance, OECD, Paris, 2010.

OECD, Immigrant Students at School, Easing the Journey towards Integration, Paris: OECD, Paris, 2015.

SIRIUS, Reducing the risk that youth with a migrant background in Europe will leave school early, Policy Brief, 2015.

Yderligere læsning:

Baysu, G., K. Phalet, and R. Brown, ‘Dual Identity as a Two-Edged Sword: Identity Threat and Minority School Performance’, Social Psychology Quarterly, Vol. 74, No. 2, 2011, pp. 121–143. doi: 10.1177/0190272511407619

Clycq, N., Nouwen, W. and Vandenbroucke, A., ‘Meritocracy, deficit thinking and the invisibility of the system: Discourses on educational success and failure’, British Educational Research Journal, Vol. 40, No. 5, 2013, pp. 796–819. doi: 10.1002/berj.3109

Crul, M., Schneider, J. and Lelie, F. (Eds.) The European Second Generation Compared. Does the Integration Context Matter? (IMISCOE Research). Amsterdam: Amsterdam University Press, Amsterdam, 2012.

Larson, K. A. and Rumberger, R. W., ‘ALAS: Achievement for Latinos through academic success’, I H. Thorton (Ed.), Staying in school: En teknisk rapport om tre projekter til forebyggelse af skolefrafald for elever i mellemskolen med indlærings- og emotionelle problemer, University of Minnesota, Institute on Community Integration, Minneapolis, MN, 1995, pp. 1 - 71.

Nouwen, W. and Clycq, N. (2016). ‘The Role of Teacher–Pupil Relations in Stereotype Threat Effects in Flemish Secondary Education, Urban Education. Advance online publication. doi:10.1177/0042085916646627.