3.2. Elevers deltagelse i skolelivet
Eleverne skal føle, at de har indflydelse på deres læring og have mulighed for at give udtryk for deres meninger At være en del af beslutningerne og aktiviteterne på skolen øger tilhørsforholdet og kan hjælpe elever med at udvikle lederskab og sociale færdigheder. Et proaktivt fokus på at engagere de marginaliserede elever og sikre, at deres stemmer bliver hørt, er altafgørende.
Shutterstock.com
Alle medlemsstaters generelle uddannelseslov eller -forskrifter indeholder i et eller andet omfang regler for børns inddragelse. I mange lande fremmes børns inddragelse i skolerne gennem formelle mekanismer, såsom skoleudvalg, eller målrettede programmer. Der eksisterer imidlertid en kløft mellem lovgivning og praksis, og eleverne har ikke altid en reel indflydelse på beslutninger om grundlæggende aspekter af deres skolegang og læring.
Der bør være tilstrækkelig tid til dialog i klassen, og til diskussioner i elevråd eller høringer om spørgsmål, der har forbindelse til skolelivet og til læreprocessen. Elevernes bidrag bør indgå i fuldt omfang i efterfølgende beslutninger. Til vellykkede praksisser hører:
- interaktiv undervisning og læring baseret på dialog(f.eks. i små grupper), som øger elevernes muligheder for at snakke mere frit fra leveren om spørgsmål, der berører deres læring
- skoleprojekter, der involverer hele skolemiljøet (f.eks. “grønne” skoleprojekter), og hvor det er eleverne, der fører an i forbindelse med centrale aspekter
- undersøgelser, spørgeskemaer og andre metoder til konsultation, hvor der spørges ind til elevernes holdninger, og,
- meningsfuld deltagelse af elever i skolernes beslutningsprocessergennem repræsentation i skolebestyrelser/-udvalg og i skolernes evaluerings- og forbedringsprocesser.
Eksempler fra nogle lande på elevers deltagelse i skolelivet
- I læseplanerne for de svenske gymnasier hedder det, at: “…eleverne bør kunne øve indflydelse på deres uddannelse. De bør hele tiden opmuntres til at tage aktivt del i arbejdet med at videreudvikle undervisningen og blive holdt informeret om spørgsmål, der berører dem. Eleverne bør altid have muligheden for at tage initiativet om spørgsmål, der kan behandles inden for rammerne af deres indflydelse på uddannelsen.” (Den svenske centrale forvaltningsmyndighed for det offentlige skolevæsen, Curriculum for the upper secondary school, Skolverket, Stockholm, 2013, p. 11)
- I England kan elever sende kommentarer direkte til National Inspectorate (OFSTED).
- I Portugal deltager eleverne i det generelle skoleudvalg, som har ansvaret for at udstikke retningslinjer for styringen af skolen og leverer evaluering af skolen. Hver klasse har to delegerede.
- I Frankrig vælger elever på gymnasietrinnet delegerede til et elevråd, som igen vælger to delegerede til regionale og nationale elevråd.
- I Spanien står eleverne i spidsen for en proces for konsensus om skoleregler, der munder ud i en kommunikationsstrategi for forebyggelse og bekæmpelse af enhver form for vold på skolen.
Læs også:
Europa-Kommissionen, Evaluation of legislation, policy and practice of child participation in the EU, Research summary prepared by ECORYS, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2015.
