3.1. Elevers trivsel
Strategier, der tager udgangspunkt i skolen som helhed, kræver, at der er fokus på skoleklimaet generelt. Et trygt og indbydende læringsmiljø støtter positive relationer for og mellem lærere, personale og elever. F.eks. er det vigtigt at have fysiske rammer, der er trygge, indbydende og stimulerende, lige som også idræts- og andre fysiske aktiviteter er vigtige. Skolerne kan investere i konflikthåndtering inden for de fælles rammer for at fremme en kultur med dialog og mangfoldighed. Disse læringsmæssige og kontekstuelle rammebetingelser er med til at skabe et positivt klima og et tilhørsforhold for alle elever.
Shutterstock.com
Alle elever – men især dem med indlæringsvanskeligheder eller handicap, eller som har personlige, sociale eller følelsesmæssige udfordringer – har brug for nem adgang til lærere og andre fagfolk, der kan støtte deres uddannelsesmæssige og personlige udvikling. Vejledning og mentorordninger kan sørge for erhvervsvejledning, mens kulturelle og ikke-skemalagte aktiviteter er vigtige for at forbedre deres sociale og personlige færdigheder.
Til den brede vifte af støtte- og rådgivningstjenester, der er baseret på en helhedsbetragtning af den enkelte elev, kan også høre sociale og familierelaterede tjenester. Der bør tages hensyn til konsekvenserne af kritiske livsbegivenheder (herunder traumatiske oplevelser) for den unges personlige udvikling. Hertil hører følelsesmæssig opbakning og psykologisk støtte, der skal stilles til rådighed i skolen eller i forbindelse med lokale agenturer og tjenester. En sådan støtte bør fokusere på at opbygge elevens selvtillid, tillid og motivation, og derved sætte den unge i stand til at tænke mere positivt om sin fremtid. Kolleger som coaches eller mentorer kan ligeledes være effektivt til at yde socio-emotionel støtte.
Lærere og andet personale i skolen bør have muligheder for faglig udvikling, så de er i stand til at hjælpe elever, der har brug for yderligere emotionel støtte. De bør kende og have adgang til kommunikationskanaler for at dele personlige oplysninger om elever og få adgang til yderligere støtte til disse elever. Også personalets trivsel bør støttes.
Undersøgelser og evalueringer af skoleklimaet bør bruges bevidst og systematisk og bør involvere hele personalet og alle elever i skolen. Eleverne bør inddrages i analyser og planlægning.
Skolerne bør ligeledes indføre strategier til bekæmpelse af mobning . Disse strategier bør tage alle former for mobning op, herunder cybermobning, således at der sikres et trygt miljø og reageres effektivt på overtrædelser af børns rettigheder. Der findes omfattende undersøgelser om effektive metoder til bekæmpelse af mobning og viktimisering i skolerne. Samtidig bør foranstaltninger til bekæmpelse af nedværdigende behandling og mobning være baseret på skolernes egne forhold.
Denne evaluering af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning er baseret på kvalitative og kvantitative data fra 39 skoler. Den følger otte programmer til bekæmpelse af mobning: Farstametoden, Friends, Lions Quest, Olweusprogrammet, SET (Social Emotional Training), Skolkomet, Skolmedling, og Stegvis.
Der var ingen af skolerne, der kun brugte ét program, men snarere en kombination af foranstaltninger og programmer. Ifølge dem havde forskellige foranstaltninger forskellige virkninger for drenge og piger, og for social eller fysisk mobning. Der var ikke noget enkeltstående program, der havde en dramatisk positiv virkning. Tværtimod havde skolerne større succes, når de anlagde en systematisk strategi ved hjælp af en kombination af foranstaltninger. Evalueringen beretter om skolernes erfaringer med de forskellige programmer og i hvilket omfang, de bidrog til at reducere mobning.
Swedish National Agency for Education, Evaluation of anti-bullying methods (2011)
Læs også:
8th European Forum on the Rights of the Child, The Role of Child Protection Systems in Protecting Children from Bullying and Cyberbullying, Brussels, 17 and 18 December, 2013.
Farrington, D.P. and Ttofi, M., School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization: A Systematic Review, The Campbell Collaboration, Oslo, 2010.
Nouwen, W., Clycq, N., Braspenningx, M., and Timmerman, C., Cross-case Analyses of School-based Prevention and Intervention Measures, Project Paper 6, RESl.eu Project, Centre for Migration and Intercultural Studies, University of Antwerp, 2016.
Swedish National Agency for Education, Evaluation of anti-bullying methods, Report 353, Skolverket, Stockholm, 2011.
Unicef, Rights Respecting Schools Award online platform
Yderligere læsning:
Anderson, A. R., Christenson, S. L., Sinclair, M. F., and Lehr, C. A., ‘Check and Connect: The importance of relationships for promoting engagement with school’, Journal of School Psychology, Vol. 42, 2004, pp. 95–113.
Downes, P., ‘The neglected shadow: Some European perspectives on emotional supports for early school leaving prevention’, International Journal of Emotional Education, Vol. 3 No. 2, 2011, pp. 3-39.
Gresham, F. M., ‘Evidence-based social skills interventions: Empirical foundations for instructional approaches’, In Shinn, M.R. and Walker, H.M. (Eds.), Interventions for achievement and behavior problems in a three-tier model including RTI., National Association of School Psychologists, Bethesda, MD, 2010, pp. 337-362.
Scheel, M., Madabhushi, S., and Backhaus, A., ‘The academic motivation of at-risk students in a counseling prevention programme’, The Counseling Psychologist, Vol. 37, 2009, pp. 1147-1178.
Sinclair, M. F., Christenson, S. L., and Thurlow, M. L., ‘Promoting school completion of urban secondary youth with emotional or behavioral disabilities’, Exceptional Children, Vol. 71 No. 4, 2005, pp. 465–482.
Skinner, E.A. and Pitzer, J.R., ‘Developmental Dynamics of Student Engagement, Coping, and Everyday Resilience’, in Christenson, S.L., Reschly, A.L., Wylie, C. (Eds.)
Handbook of Research on Student Engagement, New York, Springer, 2012, pp. 21-44.
White, S. W., and Kelly, F. D., ‘The school counselor’s role in school dropout prevention’,. Journal of Counseling & Development, Vol, 88, 2010, pp. 227–235.