2.3. Lærergrunduddannelse og fortsat faglig udvikling af lærerne
Både lærergrunduddannelse og fortsat faglig udvikling er altafgørende for at sikre, at lærerne erhverver de kompetencer og færdigheder og den viden, som giver dem mulighed for at sætte ind over for en række situationer i klasseværelset. Professionalisme hænger positivt sammen med læreres tilfredshed. Det gælder især for lærere, der arbejder i mere krævende sammenhænge, såsom skoler med udprægede socioøkonomiske og uddannelsesmæssige skævheder og meget heterogene elevgrupper.
Shutterstock.com
Det er som en del af deres grunduddannelse vigtigt, at alle lærerstuderende og nyuddannede lærere får mulighed for at få en bedre forståelse af arten af, årsagerne til og omfanget af skolefrafald og uddannelsesmæssige handicap. Det er altafgørende, at alle lærere forstår deres centrale rolle med hensyn til at støtte børns fortsatte udvikling og indlæring og opdage tidlige tegn på indlæringsvanskeligheder eller manglende engagement. Dette omfatter behovet for, at lærere samarbejder effektivt indbyrdes, med andre fagfolk i og uden for skolen, og med forældre og familier.
Lærerstuderende bør have tilbud om at komme ud og opleve en praktisk virkelighed, hvor de udsættes for elever med uddannelsesmæssige udfordringer og flerkulturelle miljøer, f.eks. gennem praktikophold i skoler med et højt skolefrafald eller udprægede socioøkonomiske skævheder, eller i aktiviteter med udsatte familier. Alle nyuddannede eller nyansatte lærere bør deltage i et systematisk introduktionsprogram, som er i tråd med deres behov, og deltage i oplæring, herunder gennem et fagligt fællesskab, og yderligere support af en velkvalificeret mentor.
Alle lærere bør tilskyndes til at opbygge netværk med andre lærere, eksperter og forskere med henblik på informationsudveksling og opbygning af viden om, hvordan de forbedrer inkluderende uddannelse og tackler skolefrafald. Lærergrunduddannelse og løbende faglig udvikling holdes i live af en kultur baseret på et tillidsfuldt forhold i skolerne. I et klima baseret på tillid kan lærere fungere som forandringsagenter. Der kan gennemføres undervisningsudvikling gennem formativ og summarisk vurdering. Fokus på skolefrafald bør indgå som et centralt element i lærergrunduddannelsen og løbende faglige udviklingsprogrammer. Løbende faglig udvikling bør være kontekstspecifik og være tilpasset elevernes og skolernes specifikke behov og målsætninger. Børnenes deltagelse bør vægtes højt i de faglige udviklingsprogrammer.
Ifølge de seneste undersøgelser er der flere områder, hvor lærere mener, at de har moderat eller stort behov for løbende faglig udvikling, herunder:
- Kompetence til at diagnosticere sårbare elever
- Årsager til og konsekvenser af skolefrafald
- Foranstaltninger til forebyggelse af skolefrafald, intervention og afbødning
- Samarbejde med forældre
- Undervisning i tværfaglige færdigheder
- Undervisning i flersprogede og multikulturelle miljøer
- Vejledning og rådgivning i studieforløb
- Undervisning af elever med særlige uddannelsesbehov
- Ny teknologi på arbejdspladsen, herunder skoler
- Metoder til individualiseret undervisning
- Gennemførelse af individuel forskning eller forskningssamarbejde i klasseværelset
Nogle af de mest effektive måder at gennemføre løbende faglig udvikling på, som også fremmer en samarbejdskulturer i skoler, er:
- Opbygning af faglige fællesskaber og lærernetværk
- Peer-to-peer-læring
- Observation af kolleger
- Intern oplæring
- Mentorordninger og coaching blandt personale og andre fagfolk
- Afsætte tid og plads til refleksion blandt lærerne, om måder til at løse aktuelle problemer og forbedre læring og skolens klima og udveksle oplysninger og synspunkter
- Online- eller individuelle (eksterne) kurser
- Forskningssamarbejde om at teste innovative undervisningspraksisser
- Database over undervisningspraksisser for at dele viden om effektive praksisser
- Regelmæssige lærerevalueringer
Læs også:
Europa-Kommissionen, Strengthening teaching in Europe: New evidence from teachers compiled by Eurydice and CRELL, June 2015, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 2015.
Yderligere læsning:
Bryk, A. S., Schneider, B., 'Trust in Schools: A Core Resource for School Reform’, Creating Caring Schools, Vol. 60, No. 6, 2003, pp. 40–45
Carneiro, R., Looney, J., Vincent-Lancrin, S.,'Learning from the Past, Looking to the Future: Issues and agendas in education', European Journal of Education, Vol. 50, No. 4, 2015, pp. 524–535. doi: 10.1111/ejed.12158.
Cordingley, P. 'The contribution of research to teachers’ professional learning and development', Research and Teacher Education: the BERA-RSA Inquiry, British Educational Research Association, RSA Action and Research Centre, United Kingdom
Day, L., Mozuraityte, N., Redgrave, K., McCoshan, A., Preventing early school leaving in Europe: Lessons learned from second chance education, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 2013.
Day, L., Percy-Smith, B., Ruxton, S., McKenna, K. Redgrave, K., Ronicle, J., Young, T., Evaluation of legislation, policy and practice of child participation in the EU: Research summary, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 2015.
De Witte, K., Nicaise, I., Lavrijsen, J., Van Landeghem, G., Lamote, C., Van Damme, J., ‘The Impact of Institutional Context, Educatin and Labour Market Policies on Early School Leaving: A comparative analysis of EU countries’, European Journal of Education, Vol. 48, No. 3., 2013, pp. 331 – 345. doi/10.1111/ejed.12034/
Europa-Kommissionen, Education and Training Monitor 2015, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2015.
Europa-Kommissionen, Skolepolitik: A whole school approach to tackling early school leaving, Education & Training 2020, Europa-Kommissionen, Bruxelles, 2015.
Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice, The Teaching Profession in Europe: Practices, Perceptions and Policies, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2015.
IBE-UNESCO, Reaching Out to All Learners: a Resource Pack for Supporting Inclusive Education, Training Tools for Curriculum Development, International Bureau of Education. Geneve, 2016
Isac, M.M., Araújo, L., Dinis da Costa, P., Soto Calvo, E., Albergaria-Almeida, P., Teaching practices in primary and secondary schools in Europe: Insights from large-scale assessments in education, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 2015.
Nairz-Wirth, E., Feldmann, K., Diexer, B., Handlungsempfehlungen für Lehrende, Schulleitung und Eltern zur erfolgreichen Prävention von Schulabsentismus und Schulabbruch: Aufbruch zu einer neuen Schulkultur, Vienna University of Economics and Business, Vienna, 2012
Nairz-Wirth, E., Feldmann, K., Wendebourg, E., Professionalisierung von Lehrerinnen und Lehrern im Bereich der Prävention und Intervention von Schul- und Ausbildungsabbruch, Vienna University of Economics and Business, Vienna, 2012
Nouwen, W., Clycq, N., Braspenningx, M., and Timmerman, C., Cross-case Analyses of School-based Prevention and Intervention Measures, Project Paper 6, RESl.eu Project, Centre for Migration and Intercultural Studies, University of Antwerp, 2016
OECD, TALIS 2013 Results: An international perspective on teaching and learning, OECD, Paris, 2014.
OECD, Supporting Teacher Professionalism: Insights form Talis 2013, OECD, Paris, 2016
Ryan, L., Lörinc, M., 'Interrogating early school leaving, youth unemployment and NEETS: Understanding local contexts in two English regions', Educação, Sociedade & Culturas, Vol. 45, 2015, pp. 33–54
Stéger, C., 'Review and Analysis of the EU Teacher-related Policies and Activities', European Journal of Education 49 (3), 2014, pp. 332–347. DOI: 10.1111/ejed.12089.
Valenčič Zuljan, M., Marentič Požarnik, B., ‘Induction and Early-career Support of Teachers in Europe’, European Journal of Education, Vol. 49, No. 2, 2014, pp. 192–205. doi: 10.1111/ejed.1
