Forståelse af og tackling af skolefrafald i de enkelte skoler og lokalt

Skolefrafald er et komplekst, dynamisk og mangesidigt fænomen, der er resultatet af en kombination af personlige, sociale, økonomiske, uddannelses- og familiemæssige faktorer, som meget ofte er knyttet til socioøkonomisk udstødelse. Det er sjældent en pludselig indskydelse, og er normalt det synlige resultat af en lang proces med underpræstering og tiltagende tilbagetrækning fra uddannelse.

Unge forlader skolen for tidligt af mange forskellige årsager, som er stærkt specifikke for den enkelte person. Nogle forlader skolen på grund af personlige eller familiemæssige problemer, andre af på grund af helbreds- eller følelsesmæssige vanskeligheder nogle unge er utilfredse med deres skolegang – f.eks. passer pensum og undervisningsmetoder måske ikke til deres behov, de har måske et dårligt forhold til lærere eller kammerater, de kan være udsat for mobning, eller der kan være et negativt klima på skolen. Skolefrafald synes imidlertid at følge visse mønstre, og nogle unge anses for at være mere udsatte end andre. Personer, der forlader skolen for tidligt, har større sandsynlighed for at komme fra socialt belastede baggrunde (f.eks. husstande uden arbejde, familier med lavt uddannelsesniveau, familier med kun én forælder, eller husholdninger, der er udsat for stressende situationer), fra mere udsatte grupper (f.eks. børn med særlige undervisningsbehov eller teenagemødre), eller fra en minoritets- eller indvandrerbaggrund. Drenge er normalt mere udsatte end piger.

På grund af den komplekse karakter af skolefrafald skal problemet tilgås og tackles af skolen og alle andre relevante aktører, der arbejder sammen. Det er nødvendigt med en “strategi, der tager udgangspunkt i skolen som helhed”, for at mindske skolefrafald og sikre, et eleverne får succes i uddannelsen. Alle aktører på skoleområdet (ledende lærere, lærer- og andet personale, elever, forældre og familier) samt eksterne interesserede parter på og uden for skoleområdet, har en vigtig rolle at spille med hensyn til at tackle uddannelsesmæssige skævheder og forebygge skolefrafald. Alle aktører har et ansvar for at deltage i sammenhængende, kollektive og samarbejdsbaserede tiltag, der baserer sig på en tværfaglig og differentieret tilgang. Dette er en økologisk måde at anskue en skole på som et flerdimensionalt og interaktivt system, der kan lære og ændres. Der skal tages fat om alle dimensioner af skolen på en sammenhængende måde for at fremme ændring. Det indebærer også, at behovene hos alle (elever, personale og skolens lokale samfund) inddrages i undervisningen, læringen og dagliglivet på skolen.