Schlangenfuß

Dette projekt blev opstartet for mere end ti år siden for at reintegrere elever, som nægtede at gå i skole. Programmet har siden 2007 udelukkende fokuseret på elever, der lider af skolefobi, angst eller depression. Programmet er unikt i Østrig og er offentligt finansieret.

Målgrupper
Schlangenfuß er rettet mod elever mellem 11 og 15 år, der lider af skolefobi, angst eller depression. De fleste elever starter i programmet i 6. eller 7. klasse, og de kommer fra sekundære moderne skoler eller Neue Mittelschule. De har en lang historie med problemer og skolefravær (nogle har været hjemme i op til et år), inden de kommer til Schlangenfuß. Elever, der deltager i programmet, ville ikke have været i stand til at opnå et afgangsbevis fra en almindelig skole. En klinisk diagnose på skolefobi er en forudsætning for deltagelse i programmet, og alle eleverne er under behandling. De fleste elever kommer fra middelklassen eller lavere klasser. 43 % er drenge, 57 % er piger, og kun nogle få har indvandrebaggrund. Der er ikke nogen systematisk politisk fremgangsmåde til overvågning af skolefobi, så der er meget lidt viden om problemets omfang. Wiens hovedhospital (AKH) beretter om en stigning i antallet af unge, der lider af skolefobi.
Lærerne er meget engagerede og samvittighedsfulde med hensyn til at omgås de elever, der er svære at nå ud til. De vil endda om nødvendigt hente eleverne hjemme bare for at få dem i skole. Lærere følges også med de elever, der er bange for at anvende offentlig transport.
Der er også nogle elever, som ikke er i stand til at deltage i Schlangenfuß. Disse elever har brug for klinisk behandling og kan efterfølgende deltage i programmet.
Tilbuddets vigtigste egenskaber og institutionelle rammer
Et af projektets vigtigste mål er resocialiseringen af elever ved hjælp af undervisningsmetoder, der fremmer deres sociale færdigheder og udvikler deres selvværd. Undervisning baseret på erfaring spiller en vigtig rolle, fordi den mindsker problemer med angst. Et andet hovedformål er at hjælpe eleverne med at opnå mere generelle kvalifikationer. Dette opnås ved at benytte moderne læseplaner for de øverste klassetrin i grundskolen. For at undgå stigmatisering indeholder certifikaterne ikke nogen oplysninger om projektet. Det er således ikke tydeligt, at eleverne har deltaget i programmet Schlangenfuß.
Schlangenfuß arbejder tæt sammen med alle parter (personer/institutioner), der er involveret i en sag, f.eks. forældre, sundhedspersonale, psykiatriske hospitaler, ungdoms- og familietjenester (MA 11), psykologer og terapeuter, jobkonsulenter og andre eksperter.
Som allerede nævnt bliver der i projektet anvendt en moderne læseplan for de øverste klassetrin i grundskolen. Eleverne har hovedfag (tysk, matematik og engelsk) tre gange om ugen. Undervisningen i bifag er projektorienteret, og lærere fokuserer mere på emner, der er relevante for dagligdagen og elevernes oplevelse af verden. Der er et stærkt fokus på pædagogiske metoder, der opfylder elevernes behov, f.eks. konstruktiv pædagogik, projektorienteret undervisning, eksperimentel pædagogik, åbne læringsmetoder og individualisering.
De små grupper (to grupper af ca. seks elever samt to lærere) fremmer individuel støtte og den enkelte elevs opmærksomhed. Derudover får eleverne alle de former for professionel støtte, de har brug for, f.eks. terapeutisk støtte, lærere, der henter eleverne hjemme osv.
I løbet af det sidste skoleår forbereder en karriererådgiver eleverne på overgangen til arbejdsmarkedet ved at give dem en-til-en-støtte en gang om ugen. Denne støtte omfatter bl.a. at skrive jobansøgninger, øve jobsamtaler og at besøge potentielle arbejdsgivere.
Vigtige succesfaktorer
Elever værdsætter den individuelle tilgang, der er mulig med de små grupper og det nære forhold til deres lærere. Eleverne får fuld opmærksomhed fra deres lærere, og de får al den tid, der er nødvendig, for at de kan forstå materialet. Lærere fokuserer på en elevs individuelle styrker. Kurserne er projektorienterede og omfatter elementer fra eksperimentel pædagogik såsom gruppeaktiviteter uden for det formelle læringsmiljø (f.eks. at lave mad til hinanden eller udendørsaktiviteter såsom klatring) med henblik på styrke deres selvværd. De føler sig mindre pressede i forhold til deres tidligere skoler, og de oplever mindre stress ved eksamener. De er meget engagerede i skolen, hvilket bekræftes af den høje deltagelse, det lave frafald og — som en elev formulerede det — den "familielignende" atmosfære. På baggrund af dette kan elevernes tilfredshed betragtes som høj.
Det tætte samarbejde mellem Schlangenfuß og alle andre parter, der er involveret i en sag - navnlig forholdet til forældrene - sikrer, at elever modtager al den professionelle støtte, de har brug for, f.eks. terapi. Karriererådgivningen er endnu en vigtig succesfaktor, fordi den forbereder eleverne godt til overgangen til en ungdomsuddannelse eller til arbejdsmarkedet. Overvågningsdataene afspejler disse vigtige succesfaktorer: 76 % af eleverne afsluttede programmet, og 24 % droppede ud af projektet.
Af de elever, der afsluttede programmet, fortsatte 22 % på en ungdomsuddannelse, 32 % begyndte i praktik, og 22 % deltog i yderligere kurser og uddannelse.
Perspektiverne for overførbarhed
Hvad angår overførbarhed er der nogle centrale elementer, der kan indføres i skoler, der vil indføre et lignende projekt: Det første af sådanne elementer er tværfaglighed, som er en af de centrale succesfaktorer i Schlangenfuß. Der skal nedsættes en tværfaglig gruppe af eksperter på skoler, som skal påtage sig ansvaret for elever, der risikerer skolefrafald, og som arbejder tæt sammen om de enkelte sager. Arbejdet i denne gruppe bør omfatte gruppemøder, supervisioner, interventioner og tæt samarbejde med eksterne eksperter. Et tæt fagligt forhold mellem forældre og skole er også afgørende. I nogle tilfælde kan hjemmebesøg endda være yderst hensigtsmæssige.
Det næste element er læreres faglighed. Lærere skal være følsomme over for emnet, afspejle deres egen holdninger til elever, der lider af skolefobi og være i stand til at reagere på deres problemer. Udviklingen af disse færdigheder, holdninger og kompetencer er af afgørende betydning, og de bør erhverves gennem uddannelse.
Der er behov for at forbedre nogle strukturelle betingelser for at imødekomme det intensive relationsarbejde (en vigtig succesfaktor). En sådan betingelse er bl.a. mindre klasser, hvilket erfaringerne fra Schlangenfuß viser er meget relevant. Holdbaseret undervisning, der allerede er gennemført i Neue Mittelschule-skoler, bør også styrkes. Sådanne ændringer kræver yderligere økonomiske, pladsmæssige og personalemæssige ressourcer.
Kilde: oplysningerne er baseret på Den Europæiske Union (2013). Preventing early school leaving in Europe – lessons learned from second chance education.