4. Involvering af forældre
Forældre og familie udøver den mest direkte og varige påvirkning af børns læring og udvikling. Som de første pædagoger for deres børn spiller de en altafgørende rolle for deres børns uddannelsesforløb. Et stimulerende miljø i hjemmet, der tilskynder til læring, og forældres opbakning til aktiviteterne i skolen er afgørende for et barns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. At lege med børnene eller læse for dem i de tidlige år, hjælpe dem med deres hjemmearbejde eller diskutere livet på skolen derhjemme, deltage i skole-hjem-samtaler og andre aktiviteter i skolen vil have positive og varige virkninger for barnets motivation til at lære, dets opmærksomhed, adfærd og faglige resultater. Forældres forventninger til deres børns uddannelse vil ligeledes spille en afgørende rolle i formningen af deres barns læring. Opbygning af partnerskaber mellem familie og skole og involvering af forældre som læringspartnere fra de tidlige år er derfor vigtigt for, at børns og unges udvikling forbedres.
Shutterstock.com
Forholdet mellem skoler, forældre og familier kan dog være en udfordring. Mange forældre fra udsatte baggrunde, der ganske vist har høje forventninger og ønsker det bedste for deres børns skolegang, involverer sig måske ikke, fordi de føler sig fremmede over for det eksisterende skolesystem og føler en afstand til “skolekulturen” og “-sproget”. Nogle er måske demotiverede på grund af deres egen tidligere oplevelse med fiaskoer i skolen, eller de føler, at de ikke magter at støtte deres børn. Forældre fra indvandrerbaggrund føler måske, at de ikke har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at kunne kommunikere med skolen, hjælpe deres børn og følge med i deres fremskridt. De kan være afskrækket af en følelse af afstand mellem deres værdier og kultur og værtslandets, som skolen er eksponent for. Eneforsørgelse eller job med lange arbejdsdage eller job ,som ikke giver mulighed for fleksarbejde, kan ligeledes hindre forældres involvering.
Omvendt kan lærere opfatte forældre som passive, opportunistiske eller påtrængende eller kan mangle tid til og erfaring med at kommunikere med, række ud til eller tage kontakt til forældre med forskellige baggrunde. De kan frygte, at inddragelse af forældre vil tage deres tid og være skadeligt for deres undervisningsforpligtelser. I nogle tilfælde vil kommunikation med og involvering af forældre ikke blive tilstrækkeligt erkendt som en nøglerolle for lærere og skoler til at fremme succes i uddannelsen. Derudover er grundene til visse forældres distancering eller inerti ikke særligt godt forstået af lærerne, og forældres rolle i skolerne er ikke klar.
Effektive skole-hjem-partnerskaber skal være baseret på gensidig respekt og anerkendelse af den anden parts værdier, aktiver og ekspertise. Forældre og familier fra alle baggrunde og uddannelsesniveauer skal kunne føle sig velkommen i skolen og opfattes som ressourcer. De skal anerkendes og i passende omfang støttes som medpædagoger i deres børns læring, der starter i en tidlig alder.
Forskning viser, at en tværfaglig tilgang, med inddragelse af forældre, børn, lærere og fagfolk er afgørende for at løse adfærdsproblemer hos skoleelever.
Læs også:
Claveria, J. V., and Alonso, J. G., ‘Why Romà do not like mainstream schools: Voices of a people without territory’, Harvard Educational Review, Vol. 73, No. 4, 2003, pp. 559-590
Downes, P., ‘Towards a Differentiated, Holistic and Systemic Approach to Parental Involvement in Europe for Early School Leaving Prevention’, Report prepared for the URBACT project PREVENT, 2014
Sheridan, S., Hoo Ryoo, J., Garbacz A, Kunz G., Chumney, F., 2013, ‘The efficacy of conjoint behavioral consultation on parents and children in the home setting: Results of a randomized controlled trial’, Journal of School Psychology, Vol. 51, pp. 717-733.
Vis mere
