3. Støtte til elever

^{Shutterstock.com}

Det er vigtigt, at potentielle indlæringsvanskeligheder identificeres allerede i førskolealderen og i børnepasningsordninger, og at der ydes passende støtte, også inden barnet starter det egentlige skoleforløb.  Uanset om der stilles en diagnose allerede i den indledende fase eller senere, bør skolerne være i stand til hurtigt at identificere vanskeligheder eller tegn på manglende kognitivt, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt engagement, og bør være klar og udstyret til at reagere. Der bør findes enstøtteramme, der omfatter en bred vifte af forskellige foranstaltninger for forskellige grupper af lærere. Der kan identificeres tre interventionsniveauer:

• Generel støtte – til alle elever
• Målrettet støtte – til grupper af elever med moderat risiko eller behov
• Individuel støtte – intensiv indsats ved kronisk eller ekstremt høj risiko eller behov

Støtterammen for elever bør være helhedsorienteret og omfattende, og skal tage højde for alle dimensioner af elevens liv: fagligt, følelsesmæssigt, helbred, osv. Der bør lægges vægt på at opbygge tillid, følelsesmæssige bånd og motivation for uddannelse. Støtten bør være inkluderende og opmærksom på mulig stigma, der er forbundet med at blive udpeget som en sårbar elev.

Målrettede og individuelle indsatser for sårbare elever vil være mere effektive, hvis de udføres af tværfaglige teams (på skoler eller ved at bringe eksterne fagfolk ind i skolerne), og ved at engagere alle, der interagerer med eleverne, hvad enten det er familiemedlemmer, søskende eller frivillige. Det kan være meget gavnligt at udarbejde en individuel støtteplan, som aftales med eleven og hans/hendes familie, og som indeholder klare og opnåelige mål for tackling af problemer og overvågning af udviklingen.

Et eksempel på en (tretrins) diversificeret støtteordning for elever: Finland

Grunduddannelsen i Finland har i lang tid været grundfæstet i filosofien om inklusion. Grunduddannelsen er den samme for alle. Der finder ikke nogen gruppeinddeling eller indplacering sted, men børnene modtager individuel støtte til at gennemføre deres grunduddannelse. Ændringer af de nationale centrale læseplaner for førskoleundervisning og grundskoleuddannelse (2010) omfatter en ny systematisk måde at tilrettelægge støtten på. Fokus er på tidligst mulige støtte for at forhindre, at problemer får lov at opstå og udvikle sig.

Støtte til vækst, læring og skolegang er organiseret i tre kategorier: generel, intensiveret og specialstøtte.

Alle har krav på generel støtte. Den er en naturlig del af den daglige undervisning og læringsproces. Intensive støtteordninger og specialstøtte er baseret på, at tværfaglige teams gennemfører en nøje bedømmelse og individuelle læreplaner for at tage fat om de langsigtede behov.

Hvis den generelle støtte ikke er tilstrækkelig, foretages der en individuel vurdering, og der udarbejdes en plan for den intensiverede støtte i skolens elevtrivselsudvalg. I kølvandet herpå udarbejdes der en læringsplan.

Skulle den intensive støtte ikke være tilstrækkelig, udarbejdes der nye og mere omfattende pædagogiske udtalelser. Uddannelsesleverandøren indhenter oplysninger fra lærerne og fra skolens trivselsudvalg. Uddannelsesleverandøren træffer med udgangspunkt i disse oplysninger en officiel beslutning om specialstøtte. Der lægges som opfølgning på denne beslutning en inkluderende individuel uddannelsesplan.

Læs også:

Find out more:

Downes, P., 2011, Multi/Interdisciplinary Teams for Early School Leaving Prevention: Developing a European Strategy Informed by International Evidence and Research, NESET research paper.

ECORYS, Preventing early school leaving in Europe: Lessons learned from second chance education, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2014.

Eurydice and Cedefop, Tackling Early Leaving from Education and Training in Europe: Strategies, Policies and Measures, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2014.

Nouwen, W., Clycq, N., Braspenningx, M., and Timmerman, C., Cross-case Analyses of School-based Prevention and Intervention Measures, Project Paper 6, RESl.eu Project, Centre for Migration and Intercultural Studies, University of Antwerp, 2016.

Additional reading:

Dynarski, M., Clarke, L., Cobb, B., Finn, J., Rumberger, R., and Smink, J., Dropout prevention: A practice guide, National Center for Education Evaluation and Regional Assistance, Institute of Education Sciences, U.S. Department of Education, Washington, D.C., 2008.

Lamb, S, Markussen, E, Teese, R, Sandberg, N, Polesel, J (eds.) School Dropout and Completion: International comparative studies in theory and policy, Springer, Dordrecht-Heidelberg-London New York, 2011.

Rumberger, R.W. ‘Why students drop out of school’, in Gary Orfield (Ed.), Dropouts in America: Confronting the graduation rate crisis (pp.131-155), Harvard Education Press, Cambridge, MA, 2004.

Rumberger, R.W., and Lim, S. Why students drop out of school: A review of 25 years of research, California Dropout Research Project, UC Santa Barbara, 2008.