Omfattende forskning har vist, at den stærkeste indikator for engagement og gode resultater i skolen opnås, når lærere støtter og inspirerer eleverne. Denne stærke relation er blevet fundet for social, følelsesmæssig og adfærdsmæssig trivsel og holdninger. Lærere forventes i stigende omfang at fungere som læringsformidlere. Ved at motivere, lede og konstant støtte alle elever kan lærere hjælpe eleverne med at blive herre over deres egen læring. Det kræver, at lærerne udvikler et effektivt og tillidsbaseret forhold til eleverne og deres forældre.

Afgørende er ligeledes lærernes færdigheder og kompetencer, der kun kan tilegnes gennem omfattende professionalisering af lærerne. Disse betingelser støtter udviklingen af et godt klima i klasseværelset og i skolen. Indlæringen har større sandsynlighed for at være relevant og medrivende. Tilsvarende kan også lærernes trivsel forbedres.
Lærere har daglig kontakt med eleverne og har derfor på et tidligt tidspunkt mulighed for at opdage, om der er elever, der er demotiverede og/eller har indlæringsvanskeligheder, og har således mulighed for at gribe hurtigt ind for at afhjælpe elevens situation. Lærerne kan ligeledes være med til at opdage faktorer, der bidrager til et dårligt klima i skolen og områder, hvor der er behov for mere faglig støtte.
Nye undersøgelser har sat fokus på fordelene ved samarbejde mellem lærere og andre fagfolk. Lærere i skoler med en samarbejdskultur karakteriseret ved gensidig opbakning fra kolleger og skolelederen og muligheder for aktivt at deltage i skolens beslutninger, beretter om en højere grad af jobtilfredshed. Samarbejdsbaseret praksis støtter faglig udvikling og bidrager til en kultur i skolerne, der er baseret på fælles mål, motivationer, ansvar og værdier.
Lærerne uddyber deres faglige dømmekraft over tid, men de har også brug for hele tiden at udvikle nye færdigheder og kompetencer gennem løbende faglig udvikling. Det kan også blive nødvendigt at opdatere lærergrunduddannelsen for at optage nye strategier.
Der kan være behov for ekstrastøttetil lærere. Det er f.eks. yderst vigtigt med mentorordninger for nye lærere, vejledning og mental støtte, mere tid og rum til teamwork og uformelle udvekslinger blandt lærere, skabelse af netværk med kolleger på andre skoler til håndtering af stress og konflikter. Disse aspekter er specielt vigtige for lærere, der arbejder i mere krævende sammenhænge, f.eks. skoler med store uddannelsesmæssige udfordringer eller meget heterogene grupper af elever.
Læs også:
Europa-Kommissionen, Strengthening teaching in Europe: New evidence from teachers compiled by Eurydice and CRELL, June 2015, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 2015.
Europa-Kommissionen/EACEA/Eurydice, The Teaching Profession in Europe: Practices, Perceptions and Policies, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2015.
RESL.eu - Reducing Early School Leaving in Europe, EU project funded by the 7th Framework programme, project papers
Yderligere læsning:
Day, L, Mozuraityte, N, Redgrave, K, McCoshan, A., Preventing early school leaving in Europe: Lessons learned from second chance education, Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 2013
Europa-Kommissionen, Skolepolitik: En strategi til tackling af skolefrafald, Uddannelse og oplæring 2020, Europa-Kommissionen, Bruxelles, 2015
McHugh, R, Horner, C, Colditz, J, Wallace, T., 'Bridges and Barriers: Adolescent Perceptions of Student-Teacher Relationships', Urban Education, Vol. 48, No. 1, 2012, pp. 9–43. doi:10.1177/0042085912451585
Nairz-Wirth, E,, Feldmann, K., Diexer, B., Handlungsempfehlungen für Lehrende, Schulleitung und Eltern zur erfolgreichen Prävention von Schulabsentismus und Schulabbruch. Aufbruch zu einer neuen Schulkultur, Vienna University of Economics and Business. Wien, 2012
Nouwen, W., Clycq, N., Braspenningx, M., and Timmerman, C., Cross-case Analyses of School-based Prevention and Intervention Measures, Project Paper 6, RESl.eu Project, Centre for Migration and Intercultural Studies, University of Antwerp, 2016