Undersøgelse vedrørende fremme af understøttende innovation i skolen

Alle børn bør kunne realisere deres fulde potentiale – det er en topprioritet i europæisk uddannelsespolitik. For at opnå dette skal uddannelsessystemer gøres mere fleksible og dynamiske og de skal understøtte innovative tilgange til læring og undervisning, der vil gøre det muligt for skoler og undervisningssystemer at holde trit med de hastige samfundsmæssige og økonomiske forandringer og gøre kvalitetsundervisning til en realitet for alle.

Mange skoler overalt i Europa er ved at gøre sig fri fra traditionelle opfattelser af skolegang og udfordrer de konventionelle grænser i tid og rum, samt undervisnings- og læringsprocesser. Mangfoldigheden i de innovative tilgange viser, at der er utallige muligheder for at undervisning kan forandre, ikke blot hvad, men også hvordan børn lærer.

I undersøgelsen om fremme af innovation i skoler i Europa fremlægges en omfattende gennemgang af eksisterende forskning og skoleinnovationspolitikker på tværs af 28 EU-medlemsstater. Undersøgelsen omfatter 12 dybdegående casestudier af 24 succesfulde skoler fra ugunstigt stillede regioner i EU.

Hovedresultater

Hvad driver innovationen i skolerne?

Undersøgelsen viser, at innovative skoler udvikler skolekulturer med følgende karakteristika:

• Støttende og distribueret skoleledelse, der sikrer et arbejdsmiljø baseret på tillid og muligheder for faglig udvikling, forskningssamarbejde og sidemandsoplæringspraksisser
• Beredskab, engagement og professionalisme hos underviserne og understøttelse af deres engagement i samarbejde, refleksion og professionel læring
• En fælles vision for skoleudvikling fulgt op af detaljerede interne strategier og handlingsplaner
• Engagerede elever, der indgår som aktive deltagere i forandringsprocessen
• Åbenhed overfor lokalsamfund og bredere partnerskaber

Støtte til bæredygtig innovation på tværs af undervisningssystemer

For at skolerne kan udvikle disse egenskaber, skal hele undervisningssystemet være indstillet på innovation. Dette kræver:

• En sammenhængende politisk ramme, der dækker nøgleområder som f.eks. skolens læseplan, autonomi og ansvarlighedstiltag, professionelle efteruddannelsessystemer for lærere og skoleledelse, økonomiske retningslinjer som er støttede af en langsigtet vision om at integrere innovation i skoleundervisningen og sikre systemomfattende transformation
• Politikker som er udviklede i samklang med centrale aktører, som bliver direkte berørt af disse nye udviklinger
• Sammenhæng og klarhed over, hvordan forskellige initiativer og politikker relaterer til hinanden og bidrage til at skabe en fælles vision for skoleinnovation
• Politiske strategier, som er båret af støttende initiativer og konkrete tiltag i overensstemmelse med den overordnede politik og vision, og som bidrager til at udvikle skolernes evne til at administrere og opretholde forandring

Det kan påvises, at skolerne er mere tilbøjelige til at udvikle en innovationskultur når de:

• Er autonome i forhold til undervisningsplaner, pædagogik, personale, forvaltning og finansielle ressourcer
• Har horisontal regnskabspligt
• Har kapacitet og muligheder for at indgå i partnerskaber og netværk
• Understøttes af relevante faglige udviklingssystemer for lærere og skoleledere

Lande som har succes med at forbedre deres uddannelsessystemer er dem, hvor holdbare investeringer er sikret på de nøgleområder, der er omfattet af undervisningsreformer. Disse lande styrker også rammerne for evaluering, fremmer en selvevalueringskultur og udvikler en evne til at anvende og fortolke monitoreringsdata.

Yderligere information

• ► En fuld rapport beskriver de betingelser i skolevæsenet, der kan aktivere eller hæmme positive ændringer i skolen
• ► 12 casestudier der belyser nationale strategier og innovationer i den enkelte skole. De omfatter betragtninger hos de vigtigste nationale undervisningseksperter og interessenter, som blev interviewet og deltog i workshops
• ► 24 individuelle profiler giver et hurtigt overblik over ændringerne og erfaringerne i hver enkelt skole

HELE RAPPORTEN: Undersøgelse af fremme af understøttende innovation i europæiske skoler Udarbejdet af PPMI for Europa-Kommissionen og offentliggjort i 2018
CASE STUDIES		SKOLEPROFILER – INNOVATION OG ERFARINGER
	Kroatien	Vežice, Rijeka	Zadar-skolen, Zadar-regionen
	Estland	Kivioli I. Keskkool, Kivioli	Jogevamaa Gümnaasium, Jogeva
	Tyskland	Wolfgang-Borchert-skolen, Berlin	Friedenauer fællesskolen, Berlin
	Grækenland	4. Grundskole i Thiva, Viotia-regionen	2. Grundskole Aliartos, Viotia-regionen
	Ungarn	Nyitott Ajtó / Open Door, Miskolc	IV. Bela-grundskolen, Hejokeresztúr
	Italien	I.C. Ugo Foscolo, Taormina (Sicilien)	Papa Giovanni XXIII, Palermo, Catania (Sicilien)
	Lithauen	Vyturys progymnasium, Panevežys	Salduves progymnasium , Šiauliai
	Holland	De Tjotter, Lelystad	Warande, Lelystad
	Rumænien	?coala Gimnaziala 'I. L. Caragiale', Tulcea	Colegiul Economic Buzau
	Spanien	Clara Campoamor for- og grundskole (CEIP), Granada	Sierra Nevada grundskole, Granada
	Sverige	Centralskolan, Arvika	Kyrkebyskolan, Arvika
	Storbritannien	President Kennedy School and Community College, Coventry	Willenhall Community Primary School, Coventry

RESUMÉ PÅ ENGELSK / fransk / tysk

BILAG 1 - Oversigt over case study innovationer

BILAG 2 - Anvendte metoder og redskaber i forskning