Skoler i Europa reagerer på Ruslands invasion af Ukraine

Image: Daniele Franchi / Unsplash.com

Klasseværelser og skoleledelser på tværs af kontinentet har mobiliseret sig for at udtrykke deres solidaritet med Ukraine, og lærerne står klar til at besvare elevernes spørgsmål. Denne artikel sætter fokus på nogle fantastiske idéer og fremgangsmåder.

Viser solidaritet

Europæiske skoler har doneret penge, fødevarer, tøj, medicin og skoleudstyr til Ukraine. I nogle tilfælde er pengene indsamlet ved at sælge hjemmebag eller håndlavede ting (som f.eks. smykker) med et vedhængt kort skrevet af eleverne.

For en mere målrettet indsats har nogle skoler taget kontakt til deres venskabsby i Ukraine – eller fundet en partnerskole i Ukraine – for at spørge, hvad de helt konkret har brug for.

Der er også mange symbolske tilkendegivelser om solidaritet. Elever og ansatte har sunget Peace on Earth eller Imagine, stillet sig op, så de danner fredssymbolet, læst antikrigsdigte, oplyst klasseværelserne i de ukrainske farver og lavet et ”antikrigshjørne”.

2nd Primary School of Lavrio - bird's eye view of courtyard with students forming the words No to War

2nd Primary School of Lavrio, Greece – der står “Nej til krig”

Modtager ukrainske elever

Europæiske skoler har åbnet dørene for ukrainske flygtninge, som f.eks. børnehaven Footprints i Dublin, Irland, der har tilbudt gratis pladser til børn på flugt fra konflikten. Mange europæiske lande forbereder sig på at modtage ukrainske flygtningebørn i deres uddannelsessystem. Polen, som modtager det største antal flygtninge – heraf hundrede tusinder af børn i skolealderen – træffer f.eks. særlige foranstaltninger for at hjælpe dem med at tilpasse sig. De opretter bl.a. forberedelsesenheder og stiller interkulturelle assistenter og skolepsykologer til rådighed.

Bekæmp stigmatisering

På den anden side advarer lærer om, at krigen kan medføre, at elever med russisk eller belarussisk oprindelse bliver ekskluderet eller stigmatiseret i skolen. For at bekæmpe dette bør undervisere udfordre eventuelle forudfattede meninger hurtigst muligt. De bør også beskrive krigen, som noget, der er startet af den russiske regering og det russiske militær, og gøre det klart, at det russiske folk også lider under krigen. Skolepsykologer kan træde til om nødvendigt.

Opmuntrer til elevaktivisme

Et stort antal elever og skolemedarbejdere deltager i antikrigsdemonstrationer, ofte med støtte fra skoleledelsen og de lokale myndigheder. I Tyskland gav Hamborgs skoleminister f.eks. ca. 250.000 skoleelever fri fra skole, så de kunne deltage i ”Fridays for Future”-demonstrationen (artikel på tysk).

Tal om krigen

Før skolen starter og i pauserne, summer skolegården næsten helt sikkert med nyheder om krisen i Ukraine. Lærerne kan sætte lidt tid af i deres timer til at besvare elevernes spørgsmål og bekymringer. Hvis emnet ignoreres, kan det blot øge den ”støj”, der allerede er der, da eleverne vil fortsætte med at diskutere emnet med hinanden.

Her er nogle fremgangsmåder, der har vist sig at være effektive.

Lyt og berolig: Find ud af, hvad eleverne allerede ved, og lad dem stille spørgsmål og give udtryk for deres frygt og usikkerhed. Gør det klart for dem, at det er normalt at være bekymret og ikke at have alle svarene, men forsøg at sætte deres imaginære scenarier i perspektiv.

Del gode kilder: Misinformation løber løbsk, især på de platforme, der er populære blandt unge brugere, som f.eks. TikTok og Instagram. Lærere kan komme med nogle pålidelige alternativer, fremlægge fakta og fortælle om konteksten for konflikten. Nyhederne kan også bruges som et springbræt til en lektion i mediekendskab og misinformation. EU-kommissionen har oprettet en side EU solidarity with Ukraine med idéer til, hvordan man kommer misinformation til livs.

Søg støtte hos kolleger: En e-mail fra skoleledelsen til lærerne, hvori de opfordres til at tale om emnet i klasseværelserne, kan bidrage betydeligt til at styrke deres selvtillid, og en liste med elevers FAQ’er og mulige svar kan lette deres byrde. Lærere kan også få råd fra kolleger eller involvere skolepsykologer i diskussioner på klassen. Nogle elever har det bedre med at tale med deres jævnaldrende: i disse tilfælde kan elevrådsrepræsentanten træde til.

Søg støtte uden for skolen: Andre uddannelsesinteressenter har tilbudt at støtte skolerne. I Belgien samarbejdede en skole f.eks. med den ukrainske ambassade om at modtage børnebøger om Ukraine, som derefter blev gjort tilgængelige på skolens bibliotek; og i Holland modtog skolerne et dokument fra TerInfo of Utrecht University med retningslinjer for, hvordan man kan forklare situationen for eleverne (artikel på hollandsk).

Hvis du er lærer, opfordrer vi dig til at optage solidaritetsvideoer – med eller uden dine elever – og sende dem til din eTwinning National Support-organisation.


Vi henviser også til:

https://educateagainsthate.com/blog/posts/help-students-talk-news/

https://www.latimes.com/california/story/2022-03-07/ukraine-russia-misinformation-classroom-lessons

https://deutsches-schulportal.de/schulkultur/krieg-in-schule-thematisieren/ (Tysk)

https://kinder.wdr.de/tv/neuneinhalb/sendungen/politik-und-weltgeschehen/sendung-konflikt-in-der-ukraine-was-ist-da-los100.html (Tysk)

https://www.savethechildren.it/blog-notizie/come-parlare-di-guerra-a-scuola-e-articolo-11 (Italiensk)